åbner i nyt vindue
UPDATE 15. oktober 2026

Nye muligheder folder sig ud med iPhone Duo

Forudbestil fra fredag den 16. oktober
En række med tre iPhone Duo-enheder, hvor to af dem er foldet sammen, og den i midten er foldet ud.
Fra på fredag kan kunderne forudbestille iPhone Duo – med et foldbart design – sammen med smukt nyt tilbehør.
Kunderne kan forudbestille iPhone Duo fra fredag den 16. oktober kl. 14.00 dansk tid på apple.com og i Apple Store-appen.
iPhone Duo har Apples største iPhone-skærm nogensinde i et foldbart design. Den er den tyndeste iPhone nogensinde, når den er foldet ud, med en inderskærm, der er 50 procent større end skærmen på iPhone 18 Pro Max, så kunderne får et stort lærred at se indhold, spille spil og multitaske på. Når iPhone Duo er foldet sammen, har den et kompakt design, der kan være i lommen, med en yderskærm på 5,4", som svarer til 90 procent af skærmarealet på iPhone 18 Pro.1 iPhone Duo er også skabt til at holde og har et præcisionsfremstillet hængsel, der giver en jævn og behagelig fornemmelse, hver gang enheden foldes sammen eller foldes ud. iPhone Duo er drevet af A20 Pro, som leverer professionel ydeevne sammen med en arkitektur med to batterier, der giver imponerende batteritid til hele dagen. iOS 27 er blevet nytænkt og forbedret. Det er stadig lige så velkendt og intuitivt som før, men er blevet tilpasset til de fleksible måder, brugerne kan interagere med iPhone Duo på. Og med Apple Intelligence2 giver iPhone Duo også kunderne effektive AI-funktioner, der gør de apps og oplevelser, de bruger hver dag, mere personligt tilpassede og nyttige end nogensinde før.
Når kunderne køber iPhone Duo i butikker eller online, kan de tale med Apple-eksperter, som kan give dem personlig hjælp og rådgivning om, hvordan de kan spare penge og betale, herunder finansieringsmuligheder, samt fortælle dem, hvordan de kan beskytte deres produkter med AppleCare+ eller AppleCare One. Kunderne kan også vælge mellem levering til døren eller, hvis det er mere belejligt for dem, afhentning i deres lokale Apple Store, når det passer dem.
To iPhone Duo-enheder, hvoraf den ene er foldet sammen, og den anden er foldet ud.
Når iPhone Duo er foldet sammen, har den et kompakt design, der kan være i lommen, samt et skærmareal svarende til 90 procent af skærmarealet på iPhone 18 Pro. Når den er foldet ud, har den Apples hidtil største iPhone-skærm.

Mange måder at spare på med Apple

Takket være en række fleksible betalingsmuligheder er det nemt at opgradere til iPhone Duo. Kunderne kan vælge mellem en række attraktive finansieringsmuligheder – og fordi iPhone bevarer sin værdi længere end andre smartphones, kan de maksimere deres besparelser gennem Apple Trade In.3 Kunderne kan spare penge, når de køber iPhone Duo, ved at indlevere deres nuværende enhed. Med Apple Trade In kan kunderne få et øjeblikkeligt tilskud på mellem 1.000 kr. og 6.500 kr. ved ombytning af en kvalificeret iPhone 13 eller nyere.
En hånd holder en iPhone-enhed, der er taget ud af æsken, mens en anden hånd holder en æske med iPhone Duo.
Takket være attraktive finansieringsmuligheder kan kunderne spare penge ved at handle direkte hos Apple. De kan også ombytte en kvalificeret enhed og få et øjeblikkeligt tilskud.

Se nærmere på iPhone Duo

iPhone Duo har et avanceret kamerasystem, der åbner op for helt nye oplevelser takket være dets banebrydende design. 48 MP Fusion-hovedkameraet tager skarpe billeder uden udløserforsinkelse, og brugerne kan komme tættere på motivet med den integrerede 2 x tele i optisk kvalitet. 48 MP Fusion-ultravidvinkelkameraet giver bredere synsfelter og understøtter makrofotografering, mens Center Stage-kameraet på forsiden automatisk kan tage billeder og optage videoer i begge retninger, så brugerne ikke behøver at vende deres iPhone for at tage selfies i vandret position. Et nyt FaceTime-kamera, der er placeret under inderskærmen, gør det nemt at holde kontakten med venner og familie, uanset om iPhone Duo holdes åben eller stilles på en overflade til håndfri opkald.
Den store skærm på iPhone Duo sætter turbo på produktiviteten med multitasking i Split View og gør det nemt at skifte mellem apps. Og en redesignet, men velkendt iOS-oplevelse introducerer helt nye måder at interagere med iPhone på. iOS tilpasser sig også indholdet på iPhone Duo ved at reagere, når enheden foldes sammen, tilpasse visningen, når den vendes på siden, og skifte til den relevante skærm, når enheden vendes om. iPhone Duo kan også gå i StandBy på inderskærmen eller ydreskærmen – også selvom den ikke oplader – og forvandle enheden til en fotoramme, en hub til widgets, et ur og meget mere.
iPhone Duo er stænk-, vand- og støvafvisende med en IP68-klassificering4 og fås i to raffinerede farver: stjerneskær og nattehimmel.
iPhone Duo i farverne stjerneskær og nattehimmel.
Kunder, der køber iPhone Duo, kan vælge mellem to raffinerede farver: stjerneskær og nattehimmel.

Gør klar til at opgradere med Apple

Det kan betale sig at være klar i god tid, hvis man vil sikre sig den nye iPhone Duo. Allerede nu kan kunderne tilpasse deres enhed, vælge tilbehør, få forhåndsgodkendt leasing eller finansiering og planlægge ombytning af deres nuværende enhed, inden efterspørgslen topper på lanceringsdagen. Ved at gemme deres valg i shoppingposen inden fredag den 16. oktober kl. 6.00 dansk tid kan kunderne gennemføre deres bestilling med ét klik, så snart forudbestillingen åbner fredag den 16. oktober kl. 14.00 dansk tid.
Kunderne får det allerbedste fra Apple, når de handler direkte i butikken eller online. Vores kompetente eksperter står klar med personlig vejledning fra start til slut – lige fra de seneste ombytningstilbud og andre muligheder for at spare penge til sikker dataoverførsel med Personlig indstilling. Kunderne kan også finde ud af, hvordan de kan gøre mere med deres nye enheder, gennem gratis Today at Apple-events. Med opdaterede kurser som “Sig hej til iPhone 18 Pro og iPhone Duo” og “Tips: Nyheder i iOS 27” er disse praktiske workshops det perfekte sted at udforske mulighederne i de nyeste produkter.

Designet til iPhone Duo

Apple lancerer smukt nyt tilbehør, der passer perfekt til iPhone Duo. iPhone Duo Folio – fås i marineblå og muldvarpegrå – har en indbygget støttefod, der kan indstilles i forskellige vinkler, når man skal læse, se indhold eller ringe over FaceTime. Og den kan nemt foldes tilbage igen efter brug. iPhone Duo-coveret – fås i farverne sand og marineblå – er tyndt og let og har et beskyttende design i to dele, der dækker begge sider af enheden. Begge covers er kompatible med MagSafe-, Qi2 (25 W)- og Qi-certificerede opladere. Med indbyggede magneter, der passer perfekt til iPhone Duo, er begge covers nemme at fastgøre og understøtter hurtig trådløs opladning.

Beskyttelse til alle produkter

AppleCare-aftaler beskytter en brugers nye iPhone Duo mod uheld som slag og spildt væske og i mange områder også mod tyveri og tab – alt sammen til en god pris.5 På markeder, hvor det er tilgængeligt,6 kan kunderne vælge AppleCare+ eller AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab til deres nye iPhone Duo. AppleCare One Individual, som fås på udvalgte markeder, giver de samme fordele som AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab til samme månedspris, men udvider dækningen til yderligere to enheder. Du kan læse mere på apple.com/dk/applecare eller under Indstillinger på iPhone, iPad og Mac.

Prøv Apple One

Nye abonnenter og kvalificerede tilbagevendende abonnenter, der køber en iPhone Duo, kan få tre måneders Apple One gratis. Apple One giver nu adgang til seks Apple-tjenester, bl.a. Apple TV, Apple Music, op til 2 TB iCloud+-lagerplads, i ét praktisk abonnement på tværs af flere Apple-enheder.‡
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Medieindhold i denne artikel

  1. Skærmen har afrundede hjørner, som følger designets elegante kurver. Hjørnerne ligger inden for et format svarende til et almindeligt rektangel. Målt som et standardrektangel er inderskærmen 7,58" diagonalt og yderskærmen 5,36" diagonalt. Det egentlige visningsområde er mindre.
  2. Apple Intelligence er tilgængelig med Siri og sproget på enheden indstillet til dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, tysk eller vietnamesisk. Visse funktioner er ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Visse enheder er ikke tilgængelige i alle områder. Siri AI kommer i en betaversion i iOS 27 og kræver en Apple Intelligence-kompatibel enhed indstillet til et understøttet sprog. Kan i første omgang kun bruges på engelsk. Siri AI vil i første omgang ikke være tilgængelig i EU i iOS. Visse Apple Intelligence-funktioner, der anvender server­baserede modeller, er underlagt daglige brugs­grænser, herunder, men ikke begrænset til intelligente billed­redigerings­værktøjer, Image Playground og AFM 3 Cloud-modeller i Genveje. Daglige begrænsninger kan variere afhængigt af funktion, anmodningens kompleksitet, systemefterspørgsel, systempolitikker og andre faktorer. Udvidet adgang til disse funktioner vil blive tilgængelig mod betaling i fremtiden. Brug af disse funktioner er underlagt vilkår og betingelser for Apple Intelligence. Få mere at vide på apple.com/dk/apple-intelligence. Siri-AI er ikke tilgængelig for brugere under 13 år.
  3. Bytteværdierne varierer afhængigt af den indleverede enheds stand, alder og konfiguration. Læs mere på apple.com/tradein.
  4. iPhone Duo er stænk-, vand- og støvafvisende. Den er testet under kontrollerede forhold i et laboratorie og er IP68-klassificeret i henhold til IEC-standard 60529 (maks. 6 meters dybde i op til 30 minutter). Stænk-, vand- og støvafvisningsgraden er ikke permanent og kan formindskes ved almindelig brug. Undlad at oplade en våd iPhone. Se i brugerhåndbogen, hvordan du rengør og tørrer den. Garantien dækker ikke væskeskade.
  5. Dækning af skader pga. uheld og ved tyveri og tab (hvor dette tilbydes). Alle skadesanmeldelser er underlagt selvrisiko, servicegebyrer og vilkår og betingelser, som kan ændres. Undtagelser gælder, herunder kosmetiske skader og forsætligt forvoldte skader. Få mere at vide på apple.com/dk/legal/sales-support/applecare.
  6. AppleCare+, AppleCare+ med dækning ved tyveri og tab og AppleCare One er ikke tilgængelige i alle områder. Funktioner og abonnementer kan variere i de enkelte lande og områder.

‡ Kun for nye abonnenter og kvalificerede tilbagevendende abonnenter. Den gratis prøveperiode med Apple One omfatter kun tjenester, som du ikke allerede bruger gennem en gratis prøveperiode eller et abonnement. Kun ét tilbud pr. Apple-konto og kun ét tilbud pr. familie, hvis du er del af en gruppe med Familiedeling, uanset hvor mange enheder du eller din familie køber. Tilbuddet gælder ikke, hvis du eller din familie tidligere har accepteret et tilbud om tre måneders års gratis Apple One. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed. Abonnementet fornys automatisk efter prøveperioden til månedsprisen i dit område, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

Apple

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36